Misbrugscenter kan hjælpe dine pårørende af med misbrug

Har du en mor, far, partner, søskende eller anden i din nære omgangskreds, der drikker for meget? I det tilfælde har du helt sikkert lyst til at gøre noget for vedkommende, så de kan holde op med at drikke, men du kan også have svært ved at vide, hvad du skal gøre. For en misbruger holder ikke bare op med at drikke for meget, fordi du siger det. Det kan være virkelig svært at komme ud af et misbrug, og derfor skal vedkommende som regel have hjælp til det. Men hvis du ikke kan overbevise ham eller hende om at få hjælp, kan det være meget svært og hårdt for dig. 

En god mulighed for dig er, at du kontakter Stien behandlingscenter. De har stor erfaring med at hjælpe misbrugere og deres pårørende. Når du taler med dem, kan du derfor få vejledning til, hvordan du skal tale med misbrugeren om at komme i behandling. Det kan være, at de kan komme med lige præcis de argumenter, der virker. 

Når dit familiemedlem er kommet i behandling på Stien, kommer du stadig til at være en aktiv del af behandlingen. Dels får du mulighed for at tale med dit familiemedlem om, hvad deres misbrug har gjort ved dig. Dels får du nogle redskaber til, hvordan du kan støtte dit familiemedlem, når han eller hun kommer hjem. Det vil nemlig være svært at komme hjem og skulle undgå at falde i de gamle vaner. 

Som pårørende til en misbruger kan du opleve enormt stor frustration og vrede over, at du hele tiden skal være den voksne og hele tiden skal hjælpe. I lang tid vil det komme til at føles som, at det er dig, der bliver ved med at give, og den anden der bliver ved med at tage. Det kan være hårdt, men at dit familiemedlem får hjælp, er det første vigtige skridt i forhold til, at I kan få en normal relation igen.