Hvor ofte skal dit trægulv høvles eller slibes?

Har du et trægulv, og tænker du indimellem over, om det snart er tid til en gulvafhøvling eller en -afslibning? Der er flere forskellige faktorer, der spiller ind, når du skal vurdere, om tiden er inde – læs med her, og bliv klogere.

Trægulve skal vedligeholdes, hvis de skal bevare deres varme glød og flotte udseende, men hvor meget – og særligt hvor ofte – skal de behandles med en afhøvling eller en afslibning

Grundlæggende afhænger det af tre forskellige ting: hvor meget dit trægulv bruges, hvordan den nuværende stand er og hvor godt du passer på gulvet i det daglige.

Hvor meget slider du på dit trægulv?

Alle gulve udsættes naturligt for slid, men der er stor forskel på, om der bor én person i din hustand, eller om der dagligt traver fem mennesker – børn såvel som voksne – samt en række forskellige kæledyr henover gulvet. Taler vi erhvervsmæssig sammenhæng slides gulvet endnu hurtigere.

I private hjem holder trægulve sig som regel flotte i mange år, og hvis du er heldig kan du nøjes med at genbehandle gulvet på særligt slidte områder. I virksomheder med meget slid skal gulvet som regel slibes igen efter få år.

Hvordan er den nuværende stand?

Hvis gulvet er meget slidt allerede nu, er det måske på tide med en gulvafslibning. Er det ujævnt, fyldt med skrammer, hakker og gammel fernis, kommer du ikke udenom en gulvafhøvling – er du usikker, kan du altid forhøre dig hos din lokale gulvsliber.

Passer du godt på dit trægulv?

Vil du forlænge levetiden på dine trægulve – og skubbe tiden for den næste gulvafslibning – så kræver det, at du passer godt på gulvet i hverdagen. Du skal blandt andet holde dem rene efter forskrifterne, og det skader bestemt heller ikke, hvis du jævnligt giver det en plejende behandling i form af plejeolie eller sæbespåner (afhængigt af gulvets overfladebehandling).